Gå til intranettet
 
Om os
Nyheder
Medlemsfordele
Politik
Godt at vide
Bestil materiale
Partnere
Danske Pensionister
Pensionisternes Samvirke
Sammenslutn af Pensionistforeninger
Ældremobiliseringen
Tidsvilde Højskole
Danske Ældreråd
Videnscentrer på Ældreområdet
ÆldreForum
gsearch

Samarbejde på tværs

LO Faglige Seniorer har sit naturlige udspring i fagbevægelsen - nærmere bestemt medlemmer fra LO-fagforbundene, og vi har et godt og frugtbart samarbejde med forbundene om seniorarbejdet. I en række kommuner har vi oprettet seniorklubber på tværs af faggrænserne, - vores tværfaglige klubber.

Derudover samarbejder vi bredt med en række ældrepolitiske organisationer og har ofte samme mål - at være talerør for seniorerne, og give disse medborgere mulighed for en aktiv dagligdag efter deres indsats på arbejdsmarkedet.


Danske Pensionister

Danske Pensionister er Danmarks ældste pensionistorganisation.

Organisationen er uafhængig af religiøse og partipolitiske interesser og arbejder for en lovgivning, der i størst mulig omfang tilgodeser pensionisters særlige vilkår.

Omkring 225 pensionistforeninger i Jylland og på Fyn med i alt knap 50.000 medlemmer er tilknyttet Danske pensionister.

I medlemsforeningerne optages pensionister, efterlønnere og øvrige, der støtter arbejdet med at arrangere oplysende, kulturelle og sociale aktiviteter for pensionister og efterlønnere. Foreningerne forestår selv aktiviteter og arrangementer for medlemmerne. Det sociale samvær er ofte i højsædet.

Besøg Danske Pensionisters hjemmeside.

 

Klik fr at gå til Pensionisternes Samvirkes hjemmeside!Pensionisternes Samvirke

Pensionisternes Samvirke er et landsdækkende fællesskab af klubber, Klik for at gå til Pensionisternes Samvirke's hjemmeside!foreninger, højskoler, centre, ældreråd, kommuner og enkeltmedlemmer. Formålet er at støtte og styrke alle medlemmernes arbejde og være med til at løse opgaver og udføre projekter, som de enkelte ikke overkommer alene.

Konkret er Pensionisternes Samvirke et væld af muligheder for alle organisationens medlemmer. Vi arrangerer og formidler undervisning og uddannelse, rejser, fester, ture og udflugter, højskoleophold samt ved omfattende øvrig kulturformidling.

Personalet og de frivillige hjælpere yder praktisk hjælp, støtte, inspiration og vejledning. Vi er med til at fremme lokale initiativer og aktiviteter for pensionister, f.eks. projekter som Ældre Hjælper Ældre og Anonym Rådgivning.

Tilbud og muligheder udvikles fortløbende - fornyelse er en tradition!

Besøg Pensionisternes Samvirkes hjemmeside.

Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark
 

Organisationen består af ca. 230 pensionistforeninger samlet i 13 kredse, som er fordelt på Sjælland, Fyn, Jylland og Bornholm. Lokalforeningernes medlemmer er pensionister, efterlønsmodtagere som arbejder med sunde og viden givende aktiviteter blandt ældre.

Sammenslutningen varetager pensionisternes interesser og planlægger kurser, temadage og konferencer med særlig fokus på pleje, omsorg, sundhed, bolig og økonomi.

Medlemmerne kan bruge konsulenten til formidling af lovstof, afholdelse af kurser og står til rådighed med råd og vejledning.

Det er vigtigt at ældre har et ståsted som i Pensionistforeningen. Her har man mulighed for medbestemmelse, og her kan man selv komme med forslag til gode løsninger på egne problemer.

”Den, der har skoen på, ved hvor den trykker”.

Besøg sammenslutningens hjemmeside.

 Ældremobiliseringens logoÆldremobiliseringen

Ældremobiliseringen blev stiftet i 1992.
Udover at arbejde med ældrepolitiske spørgsmål på mange planer, driver Ældremobiliseringen en række projekter - for eksempel Ældre hjælper Ældre / Ældre trives lokalt.

Ældremobiliseringen er et samarbejde mellem følgende fire ældreorganisationer:

  • Danske Pensionister (DP)
     
  • LO Faglige Seniorer
     
  • Pensionisternes Samvirke (PS)
     
  • Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark (SPD)

Organisationerne i Ældremobiliseringen repræsenterer tilsammen omkring 1040 foreninger med flere end 430.000 medlemmer, individuelt såvel som kollektivt indmeldte.
 

Alle medlemmer i de tilsluttede organisationer er 60 år eller mere.

Formand for Ældremobiliseringen er Danske Pensionisters formand, Knud Kingo Christensen. 

Besøg Ældremobiliseringens hjemmeside.

Tisvilde højskole

Højskolen i Tisvilde er verdens første pensionisthøjskole. Skolen blev startet i 1967 af Pensionisternes Samvirke. Skolens placering i Tisvilde i Nordsjælland midt i et spændende naturområde gør den særdeles attraktiv. For ud over skolens naturlige aktiviteter er man meget opmærksom på også at anvende den omkringliggende natur med skov og strand. 

Skolen har en passende overskuelig størrelse til at være en hyggelig hjemlig ramme om kursisternes ophold. Det venlige personale med den musikalske forstander i spidsen skaber den varme atmosfære, som vi pensionister sætter stor pris på.

Skolen ligger midt i et af Danmarks smukkeste naturområder med gangsti direkte ind i Tisvilde Hegn og med en kort spadseretur til Tisvildeleje strand.

Kort sagt: Det ideelle sted for pensionister der ønsker fysisk og åndelig aktivitet, oplevelser og socialt samvær.

Besøg Tisvilde højskoles hjemmeside.

Link:
Tidsvilde Højskoles Venner


DANSKE ÆLDRERÅD
Danske Ældreråd en frivillig organisation, hvis medlemmer er ældreråd fra landets 98 kommuner. Dermed repræsenterer DANSKE ÆLDRERÅD alle landets ældreråd.

Danske Ældreråds logoDANSKE ÆLDRERÅD er landssekretariat for alle medlemsældrerådene. DANSKE ÆLDRERÅDs arbejdsopgaver indbefatter udgivelse af nyhedsbrev, udarbejdelse af høringssvar, afholdelse af kurser og temadage samt generel vejledning og rådgivning af ældreråd i tvivlsspørgsmål.

Gennem vejledning, nyhedsbreve, kurser og temadage assisterer DANSKE ÆLDRERÅD det enkelte ældreråd og fremmer det tværkommunale samarbejde ældrerådene imellem.

Besøg Danske Ældreråds hjemmeside

 

Videnscenter på ældreområdet

Videnscentret for Ældreområdet - Klik for at besøge centrets hjemmeside

 

 

 

Videnscenter på Ældreområdet har som sin primære opgave at indsamle, bearbejde og ikke mindst formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet.

Videnscentret er en selvejende institution, der dækker ældreområdet i bredeste forstand. Vi beskæftiger os med mange forskellige spørgsmål i forbindelse med aldringsprocesser, alderdom og ældre mennesker.


Det kan for eksempel dreje sig om:

  • Hvordan er det at blive ældre?
  • Hvornår er man gammel?
  • Hvilke forestillinger har vi om alderdommen?
  • Hvilke livsvilkår har ældre?
  • Hvad ved vi om fremtidens ældre?


Videnscentret formidler bl.a. viden om:

  • seniorpolitik på arbejdsmarkedet
  • forebyggelse af faldulykker
  • ældreidræt
  • omsorg og pleje
  • bedsteforældre
  • ensomhed
  • bofællesskaber for ældre

Videnscentrets medarbejdere besvarer henvendelser fra bl.a.:

  • fagfolk på social- og sundhedsområdet
  • beslutningstagere
  • repræsentanter for organisationer og interessegrupper
  • forskere, undervisere og studerende på uddannelses- og forskningsinstitutioner
  • erhvervsfolk
  • journalister

... men alle er velkomne til at henvende sig til Videnscentret.

Besøg videnscentrets hjemmeside.
 
ÆldreForum
ÆldreForum er et uafhængigt råd under Socialministeriet, nu Velfærdsministeriet, der blev nedsat i 1996 for at følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle ældrelivets områder. Råde
t skal samtidig bidrage til at synliggøre ældres ressourcer og at nuancere billedet af ældre og alring, jf. ÆldreForums vedtægter.

Rådet inddrager forskere, administratorer, fagpersoner og organisationer samt kommuner og ældreråd m.fl. i rådsarbejdet.

ÆldreForum afholder hvert år mindst 4 rådsmøder, hvor rådets medlemmer drøfter ældres vilkår, muligheder og rettigheder.

Besøg Ældreforums hjemmeside.

 
     
LO Faglige Seniorer - Islands Brygge 32D - 2300 København S. - Tlf: 35 24 64 12 / 35 24 60 00 - info@losenior.dk